Afdelingsledere til beskæftigelsesområdet - Jylland
Motiverende ledelsesstil • Praktisk tilgang
I en nyoprettet stilling ansættes nu to afdelingsledere med reference til områdelederen hos Integrationsnet Jylland og Fyn. Ledelsen af Integrationsnet stræber efter at fokusere på fremtiden, engagere de rigtige medarbejdere og levere gode resultater. Så har du lyst til at stå i spidsen for et dygtigt team og selv spille en aktiv rolle i opgaven? Du vil blive ansvarlig for at sikre en optimal drift for 2 geografiske enheder med arbejdssted i henholdsvis Aarhus og Fredericia.
Medarbejdende afdelingsleder der sikrer effektiviteten Du får ansvar for driftsplanlægningen og skal også bidrage til en effektiv koordinering med jobcenter og ledelse. Som daglig leder for enhederne er det din opgave at sikre, at kapaciteten, kvaliteten og sikkerheden på arbejdspladsen er i top, samt at der leves op til de interne og eksterne krav til kvalitet. Du bliver en aktiv medspiller i forhold til at få udført de daglige gøremål i driften. Derudover er det dit ansvar at motivere og udvikle dine medarbejdere, således at der bliver opretholdt et positivt arbejdsmiljø.
Motiverende leder, indsigt på arbejdsmarkedsområdet og kendskab til integration Du er uddannet enten socialrådgiver og akademiker og har flere års erfaring med ledelse af en afdeling i en kommune eller afdeling i et kommunalt jobcenter eller kontraktstyring for en anden aktør på beskæftigelsesområdet. Du har en solid indsigt i LAB-loven og forståelse for produktionsflow og krav kvalitet i opgaveløsningen. Derudover har du allerede bevist, at du har gode lederevner, og at du har lyst til at lede og trives med stort selvstændigt ansvar. Du har drive og gennemslagskraft, så du kan skære igennem og træffe de rigtige beslutninger. Med din indlevelsesevne og respekt for andre mennesker formår du at skabe et tillidsfuldt og motiverende arbejdsmiljø for dine medarbejdere.
Mulighed for at udvikle virksomheden positivt Du tilbydes en spændende og udfordrende lederstilling, hvor du selv får lov til være en aktiv del af udførelsen af arbejdsopgaverne. Dette job giver dig både faglige og personlige udfordringer samt mulighed for udvikling i en velkonsolideret, markant virksomhed med et åbent og humørfyldt arbejdsmiljø.
Du bedes skrive i ansøgningen om du søger stillingen i Aarhus eller Fredericia eller begge stillinger.
Løn- og ansættelsesvilkårStartdato: 1. marts 2014.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Dansk Flygtningehjælp og relevant faglig organisation.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Dansk Flygtningehjælp og relevant faglig organisation.
Vil du vide mere?Du er velkommen til at kontakte Heidi Fugmann, heidi.fugmann@drc.dk, tlf. 6029 9573, for flere oplysninger om stillingen.
På www.integrationsnet.dk kan du desuden få mere at vide om Integrationsnet.
AnsøgningStillingen kan kun søges online på www.flygtning.dk under Stillinger > Ledige stillinger > Afdelingsledere til beskæftigelsesområdet - Jylland. (Klik på stillingen og derefter på ”Søg jobbet” i bunden af det vindue, der åbnes). Husk at vedhæfte din ansøgning og CV.
Din ansøgning med CV, mærket ”Afdelingsleder til Beskæftigelsesområdet”, skal være os i hænde senest mandag den 6. januar kl. 12.00.
Vi afholder samtaler 13. 15 og 16. januar 2014 på regionskontor i Aarhus.
Hvis du oplever problemer med vores online-system, er du velkommen til at kontakte vores personaleafdeling via e-mail, job@drc.dk.
Integrationsnet er Dansk Flygtningehjælps praksis-orienterede kompetencecenter indenfor integration af flygtninge og indvandrere i Danmark. Integrationsnet er en fleksibel og innovativ samarbejdspartner, som kan hjælpe landets kommuner, regioner og organisationer med at skabe bedre integration af flygtninge og indvandrere. Vores status som 2. aktør med non-profit baggrund sikrer, at vi altid har en decentral, løsningsorienteret og omkostningsbevidst tilgang til opgaverne.
Ansøgningsfrist:
06-01-2014
Arbejdssted:
Aarhus, Fredericia
Send ansøgning
Hjemmeside:
www.flygtning.dk/
Kontaktperson:
Heidi Fugmann: heidi.fugmann@drc.dk
Post a Comment